Mørkets uundgåelige...

Man cykler frisk til.
Det er mørkt.
Man kender stien.
Det regner.

Og så sker det igen:

• Man rammer træ-roden på vejen..
• Dækket presses mod fælgen.
• Stellet og saddelen ryger op mod halebenet.
• Rygraden sender stødet videre mod kraniet.
• Kraniet løfter sig, og kort efter kæben.
• Et brøkdel af et sekund der efter mødes de igen - og så er spørgsmålet; er tungen inden for eller uden for tandrækken ?

Mærkeligt at det tit er samme fejl man begår igen og igen. Man burde, kunne lære; at køre uden om.

Nu er det en træ-rod som, på stien igennem skoven, er blevet frilagt.

Men lige så overraskende er det at vi også i dag, har gjort/tænkt/sagt tåbelige ting, som IKKE (mildt sagt) var konstruktive i et godt liv. Hverken for os eller vore omgivelser.

"Gud bedre det!" Men her og nu, må vi knæler jeg ned og bekender; - "Jeg gjorde det igen !!!"
Og det mærkelige er; at Gud ikke siger andet end; Jeg elsker dig...

Dette er utroligt at tro - i sandhed; Mørkets uundgåelige...

Og til sidst... hold tungen inde i munden, helt inde !!!

Keltisk drømme-skole

BEDEvands temperaturen er en-cifret.
Weekendens regn fra ådalen er på vej ud i Aarhusbugten. En ubrudt og ustandselig vandring.
En bevægelse der er skabt af tyngdekraften og mængden af nedbør, i en årlig cyklus.

Drømme skaber også bevægelse.

Drømme og visioner kan skabe de største bygninger og de vildeste rejser.
Drømme kan skabe de bedste og mest mindeværdige øjeblikke.
Men drømme kan også briste.

Drømme skabes af mange ting.

• Butikkerne vil i den kommende tid forsøg at skabe drømme af 'begær', 'havesyge' og 'frygten for at skuffe'. 
• Andre drømme bliver skabt af trangen til; 'magt', 'at have kontrol' eller 'at blive set'. 
• Og nogle drømme skabes af det simple behov for; 'at blive elsket'.

Mange af disse drømme har det med at briste. De har ikke tyngden til at vare ved... altid. Endnu en skuffelse i rækken.

Bæredygtige drømme skabes på andre primisser.

Den keltiske kirkes Drømme-skole; havde unikke drømme-fag på skemaet.

• Dyb bibel-forståelse og -undervisning. Man lærte Guds kærligheds-drømme at kende.
• Man tilegnede sig vidnesbyrdet fra gudhengivne mænd og kvinder.
• Man lærte velsignelsen ved stilhed og fordybelse - og derigennem fik man et hjerte der bankede i takt med Guds hjerte.
• Man fik indplantet en sand kærlighed til eventyr. Et eventyr med Helligånden som allesteds nærværende ekspeditions leder.

Drømmen blev båret frem af en Gud-villethed og Gud-skabthed. En overnaturlig tyngdekrafts dimension. 

Hvad skaber dine drømme ?

Der må kysses !

Mistelten. Jeg var på en lille tur rundt om Årslev Engsø. Det havde regnet det meste af turen. Nu var jeg snart hjemme.

På min nye iPhone havde jeg fået instaleret en Geocache-App. (et moderne skattejagts-GPS-program som kan opspore 'skatte' af forskellige slags)

Pludselig var nærmeste HINT (skat): "Mistelten", med underteksten; -"Der må kysses !"

Efter 300 meter stod jeg under et æbletræ, på den gamle jernbanevold (Hammelbanen) der føre mod Stavtrup.
Her stod jeg helt...alene.
Over mig hang det mest fantastiske virvar af Mistelten.

I Appén blev Misteltenen beskrevet som følger:

"At kysse hinanden under misteltenen kan føres tilbage til urgammel, keltisk frugtbarhedsritualer. Hos det keltiske folk var Misteltenen hellig og mystikken omkring denne plante har holdt sig gennem tiderne"

Som jeg tidligere har fortalt i denne blog, overtog de kristne munke fra Irland, de hedenske keltiske skikke og gav dem kristne fokus.
Den keltiske kirke satte ægteskabet meget højt, og parforholdet mellem mand og kvinde blev blandt andet fejret, i slutningen af september, ved den store takke- og høst-fest; Oda (som sidst blev fejret på den skotske vestkyst i 1866).

Nu er det ikke sikker vi lige kan banke en stor fest på benene... med kvinder der kappes om at lave mad og mænd der ridder om kap, mod hinanden... for til sidst at mødes i bøn og tilbedelse i kirken.
Men vi kan da tage vores ægtefæller og kærester med ud og kysse dem under misteltenen... og takke Herren fordi han skabte os som kvinde og mand !!!

___

Misteltenen (Viscum album)  er 'halvsnylter'. Den sætter sine rodlignende stængler; "sænkere", ned i værtsplantes *) splintved og 'låner' vand og mineraler.
Men da den er stedsegrøn, klare den selv fotosyntesen og gør dermed kun begrænset skade på sunde træer.
Misteltenen er giftig og har været brugt i folkemedicinen.

I havenyt.dk skrives følgende om den mere mytologiske side:

Den (Misteltenen) er blevet forbundet med renhed og uskyld. Den kunne holde ondskab, ulykke og trolddom væk - derfor hængte man den over døren.

Kik endelig videre i botaniske opslagsværker og søgninger på nettet... også Misteltenen er en vidunderlig skabning.

*) Værtsplanterne er gerne Æble, Tjørn, Røn, Birk og Poppel

"Om Gud vil..."

"Om Gud vil, så afholder..."

Sådan indledtes mange kirkelige avis annonceringer for hundrede år siden.

Der var en ydmyghed over for fremtiden, som er forsvundet i dag.

Fortiden, kender vi... nutiden, står vi midt i... fremtiden tager vi som en selvfølgelighed.
Et kik i kalenderen, på arbejdsplanen eller i rejseplanen... så regner vi os på den sikre side.

Jeg tænker; - "Gør det noget ved vores nutid, at vi er så lidt ydmyge over for vores fremtid ?"

Ville vi leve andreledes NU - i dag, hvis morgendagen ikke var en selvfølge, men en ny Guds gave ?

BEDEvands kvalitet og Oddere i Brabrand Søen

Regn og blæst på rude i Brabrand

Det regner og blæser. DMI sender varsel om forhøjet vandstand på vestkysten.

Vi tænder stearinlys, skruer op for den gode musik og glæder os over at helligdagen også er givet os som hviledag...

"Radi-aid"  - Africa for Norway - er et af tidens hotte indslag i godgørenhed og menneskelighed.

Og ja, Africa har noget vi i svage øjeblikke godt kan misunde dem - (faktisk meget - bl.a. en kirke der vokser eksplosivt, og en Gud-hengivenhed, det er mange år siden vi sidst så i Vesten !!!)

Men der findes andet end radiatorer der kan give varme. Der fortælles at den irske keltiske munk; Cuthbert, havde for vane at holde sin aftenbøn, stående ude i søen/havet, i vand til skuldrene.

En 'ulydig' munk listede efter Curthbert ned til stranden. I skjul, så han den agtværdige munk stod, med løftede hænder i tilbedelse, ude i havet. Efter bønnen - fortæller legenden - sprang to Oddere op på stranden for at varme og tørre Curthberts iskolde fødder.

Herefter skulle Curthbert have afsløret munken, som nu måtte love; ikke at fortælle om det han havde set, før Curthbert var død. (Et helligt liv skal altid herliggøre Gud og ikke 'fromme munke eller lignende').

... skulderhøjt koldt vand, som 'bede- og løn-kammer'... hmmm ???

Jeg er i konflikt...

• Baderådet; 'Bad aldrig alene' - gælder det når jeg er sammen med den Treenige Gud og et par Oddere (som Aarhus Kommune, hvis, har lavet gangbro til, i Aarhus Å !!!) ?
• Brabrand Sø skulle være tæt på at have 'badevands kvalitet' - men det er stadig forbudt at BADE i søen - men gælder det også aktiviteten; at BEDE ?

Stearinlysene puster jeg ud. Vinden slår mod ruden. Bloggen her færdig. Vandrestøvlerne og regntøjet venter...

... badetøjet... hmmm... lader jeg ligge hjemme i skabet... 

... men håndklædet kan jeg da godt have i rygsækken, hvis jeg skulle møde Curthbert, og han eller en anden invitere til bedemøde. 

Bjerg-betagelse, røde bær og kilde vand...

Gråkrager på grå baggrund

I dag får i et uddrag af  digtet;
The Wilderness 
at Kathleens Raines:

Jeg har set et glimt af det strålenede bjerg bagved bjerget,
af kundskaben under bladene.

Jeg har smagt de bitre røde bær, 
drukket det kølig-klare vand fra en skjult kilde der aldrig løber tør.

Noel O'Donoghue, som har skrevet bogen; The Mountain Behind the Mountain - (ja, titlen er lånt fra ovenstående digt) - mener at have en keltisk forklaring på hvad dette - 'Bjerg bagved bjerget' - er.

Det er GUDS NÆRVÆRS BJERG.

Vi kan se og registrere alt omkring os. Vi kan røre og se vandet, træerne, græsset og hinanden. Vi kan dufte, høre, smage og fornemme.

Men at se et 'glimt af det strålenende bjerg bagved bjerget'... det får man ikke, uden det bliver givet af Gud !!!

At Gud så er ganske gavmild, er en slet skjult hemmelighed, for alle der færdes i naturen og mellem mennesker.

Kan du se bjerget ?

Sang og guitar i november regn...

En vidunderlig morgen:

Mit hjerte er trygt, Gud
jeg vil synge og spille.
Vågn op, min sjæl,
Vågn op, harpe og citer,
jeg vil vække morgenrøden.
(Salme 108:2-3)

Min Morfar var graver og kirketjener i Midtjylland. Der var ingen automatisk 'ringning' ved kirken. Morfar måtte hver dag 'ringe solen op' om morgenen, og 'ringe solen ned' om aftenen. Jeg ved ikke, om han kunne forestille sig; hvad der ville ske hvis han ikke gjorde det ?

I morges var alting badet i det mest vidunderlige 'morgenrøde'...
Til aften kom koldfronten ind fra vest og ramte - Aarhus - præcis kl. 16:00, som lovet af DMI.

Det ville sige; man måtte cykel hjem i regnvejr.

Det er godt at vågne op og spille og synge; når solen står op i et hav af røde farver...
Men det er mindst lige så livsbekræftende at cykle hjem i et november regnvejr... og blive ganske gennemblødt...

Hvorfor ryster du på hovedet ? Jeg ryster over hele kroppen !!!

Jeg tror tiden er ved at være inde til at krydse grænsen mellem "livets behageligheder og bekvemmeligheder" og bevæge os ind i landet; "livet på kanten" - der hvor det ikke går; uden Gud er med i det !!!

Vil du med ud i regnen ?

Det løsner op på Skanderborgmotorvejen, TAK GUD !

Jernbane overskæring på Odderbanen

Så skete det... eller så lettede det lidt; nu blev trafikknudpunktet; Skanderborgmotorvejen/Aarhus Ringvej, åbnet efter 2 års vejarbejde og i lange perioder; trafikkaos.

Hvorfor så lige nævne det i denne 'keltisk inspirerede' blog?

Jo, ser du; "Gud er over alt...". Hans fingeraftryk er over alt. Hans skaber kraft er at kende over alt.

Se i den mindste levende organisme; du finder signaturen af Guds tegnestue. Se ud i universet; du finder Guds penselsstrøg. 

Og midt i mellem; midt i mellem det du ser i mikroskopet og stjerne-teleskopet, finder vi infrastrukturen. 

Jeg blev så oplivet, i mit 'keltiske hjerte', da jeg hørte at en forsker havde fundet; at de samme formler for liv - i form af pulsslag - kunne bruges både til;

• små Mus, og til...
• Blåhvaler og til...
• infrastruktur i mellem byer og lande.  (Ja, så oplivet blev jeg at jeg nu har brugt den samme vinkling i 2 blog´s - undskyld)

I morges hørte jeg den dejligste musik på vej til arbejde. Lyden af biler på motorvejen. Det var fantastisk at høre trafikken 'glide' på Skanderborgmotorvejen, da jeg cyklede under den til morgen, langs Dødå. I mange måneder havde trafikken sneglet sig af sted, men nu flød den i en jævn bevægelse; ind mod Ringvejen, ind mod centrum, ned mod havnen.

I mangel af et billede af morgen trafikken på motorvejen, får i her et billede af Odderbanen. Endnu en af de trafik-blod-årer der 'pumper' hundrede vis af mennesker ind mod skoler, butikker og industri om morgenen, og sender dem ud af Aarhus igen om aftenen.

Ja, Gud er over alt. Trak han i dette øjeblik sig tilbage og overlod os til os selv, så...

... Og den Gud, får vi lov at kalde Far... nu svimler det !!!

Troen på søen, eller synk engang

Jeg hvad ikke set det før. En grafitti tegner havde ligget på maven og skrevet på jernbanebroen; "TVIVL".

Hvad baggrunden for dette statement er, det er ikke godt at vide...

"TVIVL" er ikke et udpræget PLUS-ord. Og slet ikke når man fornemmer det er skrevet, medens man har hængt med hovedet...

Nu kommer en afsløring;
(Nej, det er ikke mig der har skrevet på broen !!!)
Skal der hen over mit liv stå et enkelt ord, der beskriver mig selv; så kunne det godt være ordet; -"TVIVL".

Jeg kan tvivle på mig selv, på egne evner, på andres motiver og på så meget andet.
Men også på det som de fleste måske forbinder med mig; Troen på Bibelens Treenige Gud !
Objektivt set, med tvivlens briller, er denne tro da binde gal - ikke ?

Jeg kan sige alt det rigtige... har svar på meget af det, der har med Troen at gøre... eller kan muligvis virke sådan. Men fang mig på det forkerte ben, og se ordet "TVIVL" blinke - med store fede bogstaver - på tværs af alt det; der er Mogens.

For i virkeligheden, er min Tro slet ikke min...
Hvis ikke Gud i sin almagt har plantet Troen i mit hjerte,
så var det jeg kalder Troen den største illusion af alle...

Men nu retter jeg blikket op af,
føler med 'kunsteren' fra broen.
Af hjertet sukker jeg med ham/hende,
for vi er i fælles båd.

Alligevel, kalder Jesus os ud af båden,
for at gå ham i møde i "TRO".
Ufatteligt dumt, men;

Jesus KALDER og giver TROEN...
Min ven, lad os løbe,
løbe over søen... i stedet for at gå uden om !!!

Hvorfor ikke ?

Når hunden ligger begravet under overfladen !

Sommer dag på Issefjorden

Hvad tænker man på,
når det bliver helt, helt stille ?

Når alt omkring én, går i 'stand by'.
Når minutter bare er noget der bliver til timer, helt af sig selv.

Tit er det ting som ligger lige for.
Overflade ting, som er lige til.

Men der ligger også tit ting dybere nede ?
Der nede hvor... det kan gøre ondt:

• Bittere minder.
• Uopgjorte regnskaber.
• Døre, man selv låste.

Det er tid til oprydning. 

Tit ligger 'hunden' begravet her - den der lugter langt ind i det; der skulle være éns lykkelige NU.

Når nu aftenens fred er faldet på. Computeren er slukket. Fjernsynet er blevet tavs og sort. Mobilen løbet tør for strøm...

Så er det måske tid til eftertanke... 

Måske tid til at hale kadaveret frem af mørket...

Det kan være et fælt arbejde. 

Man kan undervejs næsten miste modet. 

Men der sker tit det med 'begravede hunde'... at når de kommer frem i lyset, så lugter de ikke så slemt længere.

Ja, på en overraskende måde kan den 'livs-dæmper' man får frem i lyset gå hen og blive til et takke-emne.

Guds nåde er mere end tomme ord,

den er en fred hos hver som tror.

En fred der former livets gåde,

og skaber ud af glædens tråde,

et billed af et himmelsk blomster flor.

Himmelsk Rastløshed

Lindelse Nor

Der fortælles at kendetegnet for den irske kirke i det 4 og 5 århundrede var; Himmelsk Rastløshed.

Evangeliet satte samfundet i bevægelse. Vandrende munke delte Guds ord med høj som lav. Flere rejste væk for at bringe budskabet videre. Andre drog ud til øde steder for at samtale med hellige mænd og søge åndelig vejledning. Andre igen opsøgte, som pilgrimme, hellige steder hvor vidnesbyrdet om den levende Gud var nærværende.

Der var en opfattelse i tiden; at stilstand og stagnation var lig med 'død'.
Når eventyrerne blev fortalt, var den ultimative forbandelse at blive 'bundet' til et sted, uden mulighed for at flytte.

På fotografiet kikker vi mod vest; ud over det Sydfynske Øhav. I disen ses Ærø. I begyndelsen af 1900 tallet flyttede mange fra Ærø, mod 'det forjættede land'; Amerika.

Når man betragter det milde, idyliske og romantiske bondeland på Ærø, tænker man; "Hvorfor ?" Svaret er langt hen af vejen håbet om et bedre liv. Kårene var små i datiden. Fattigdommen udbredt. Og der var praktisk talt ikke plads til alle.

Nogle valgte havet som en levevej og tog på langfart, som søfartsbyen Marstal (og ikke mindst det stedlige søfartsmuseum) fortæller en levende historie om.
Andre, som min kones slægtninge, købte en enkel billet til 'Den amerikanske drøm !'

De fleste kom godt frem og nogle så drømmen hurtig blive til virkelighed, og andre ikke...

Hos irske munke som Skt Brendan (The Navigator) stod EVENTYRET højt på registret over grunde til bryde op og rejse ud. I den tidlige middelalder blev Skt Brendan´s rejse genfortalt (i kraftigt fantasifuld redigeret udgave ;-) og kan læses i "Voyage of St Brendan the Navigator".

Jeg kikker ud over Øhavet... Jeg ser på min kone der står ved siden af mig... De små både... Den kølige vind i ryggen...

Vi vender os om og går tilbage til bilen. Skruer op for varmeblæseren. Skutter os... og køre tilbage...

Send Skt Patrick til Sydlangeland... i dag !!!

Restinge Havn - Sydlangeland - Vejen ender !!!
(Tryk billedet og se det større - der var så smukt)

Vi var på Sydlangeland.
Jeg kan lige så godt være ærlige; Vi kørte forkert !

Jeg kunne ikke finde ud af TOMTOM GPSén.
Der var aktiveret en 'skærmlås'.
Hvordan DEaktivere man den ?

Her sad jeg og skulle vise vej.
Som tiden gik, glemte jeg at orientere mig.
Og pludselig ender vejen her; Restinge Havn.

Sådan går det somme tider i livet.
Tilfældighederne råder, selv om de bedste intentioner er til stede...

Nu var vi her og kunne lige så godt få det bedste ud af oplevelsen.
Her følger et par betragtninger;

1. Vi er velkommen til at sejle her til, til sommer. Havne penge (kun) 70,- kr pr døgn (meget billig) - vi kommer - der er meget intimt og hyggeligt.
2. Her lugter af fisk - og kattene er ved at fortærer fiskeaffald bag det rød/hvide hus.
3. Af ovenstående forstår man der drives en eller anden form for erhvervsfiskeri fra denne lille havn...
4. OG så er der en indædt modstand mod en eller anden plan for en "Nationalpark" i området. Se en lille udsnit af opslag;

Der var faktisk flere opslag og dem af dem jeg så (medens jeg kæmpede med TOMTOM), var ikke mindre 'bidende'.

I Ristinge har man valgt at bruge HUMOR som våben mod det, man oplever som et overgreb på lokalbefolkningens ret til naturen... Det er også langt bedre end selvtægt, hærværk eller vold, men jeg fik den tanke....

... hvad havde de keltiske munke gjort ? 

Kære venner... her mangler i sandhed bøn om heling af relationer. 

Hvad havde Aidan gjort... 

Hvad havde Columba gjort... 

Hvad havde Brigid gjort... ? *)

Hvem læger sårede og misrøgtede relationer i Danmark, i dag ...?

... 

Og da jeg på iPhonen fik 'klikket' Google Earth appén 'væk', og fik søgt i Google;

 "TOMTOM skærmlås hvorfor" 

...viser det sig at TOMTOM ikke kan betjenes når GPSén bevæger sig... 

så da vi holder stille, er alt åbent og deaktiveret - genialt trafiksikkert !!! 

- Tak TOMTOM.

...

*) Kender du ikke disse keltere så ønsk dig "Det sammenflettede tov" af Michael Mitton, i julegave... det er 'guf'

På besøg hos Ørkenfædrene i Digesvalens hul

Vi er på Sydlangeland.
Stranden er fyldt med 'rullesten'.
Sten som i århundrede er blevet slebet glatte i brændingen.

Langsomt æder havet sig ind på kysten. Øverst oppe på skrænten har Dugesvalerne deres huler. Her er de i sikkerhed og har deres egen lille huleby.

Ørkenfædrene yndede at bo i huler. Her i ensomheden, uden for verdens pulserende rækkevide, mødte de Guds nærværet.

En blæsende dag på stranden.
Hulerene er tomme.
Ingen beboer dem nu.
Svalerne er fløjet.

Hvordan mon det ser ud derinde ? Når vinterstormen har hærget,
er de skredet ned på stranden.

Men næste år...
Så er de blevet dybere, og længere
og nye kuld er på vej.

Og i mine tanker;

Kalder de små huler.
Kalde til hule stilhed.

Jeg kæmpe med 'skyggerne' her.
Kæmpe med dage der var.
Kæmper med dage som ikke blev
...det de skulle.

Jeg høre havet´s brusen.
Længes efter forløsning.
Søge ud mod horisonten.

Englens besøg i hulen.
En hilsen fra det jeg ved.
At Gud har et Fader hjerte.

Jeg rejser mig i hulen.
Løfter mine hænder mod himlen.
Priser min Gud og mester.

Og så er det filmen knækker...
For jeg er ikke i hulen...
Og for den sags skyld;
er den her måske heller ikke i morgen...

Men jeg ved 'min forløser lever' - Halleluja... og god søndag !

"Han (Herren) vender sig til de nøgnes bøn"

Nu mister denne blog en lang række læsere, men det må være !!!

Hvornår har jeg sidst været helt nøgen ?

Hvornår har jeg sidst stået helt afklædt, helt uden facader, helt uden undskyldninger, helt uden sikkerhed... ?

Vi er så forbandet afhængige af hvad andre ser !
Men måske endnu mere forbandet, er det; at ens eget selv-billede er præget af 'overfladen' !!!

Må Gud dog finde de 'bræk-jern' frem, der skal til, for at fravriste os vores overfladiskhed, vore egne usle klæder af 'selvforagt' og 'mindreværd' og vore desparate forsvarsværker, for at beskærme os mod verdens kulde.

Salme 102:18

Han (Herren) vender sig til de nøgnes bøn,
han afviser ikke deres bøn

PS. Langelandsbæltet er koldt... men Guds velsignelse er varme og alt omsluttende... Tak til Gud for Havørnens overrumpling !!!

Jeg så en Havørn i dag. Den gav mig et 'puf' !!!

Havørn taget med min mobil... ja, jeg ved det godt...
men Den er god nok - Ørnen altså !!!

Jeg så en Havørn i dag...

Ja, jeg ved godt at en hurtig søgning på Google fortæller at Langeland er Ørneland. Sidste år var der mindst 15 lokale Havørne - skriver én blogger.

Men for mig var det stort.

Jeg gik langs 'Østerstrand' på Midtlangeland (et stenkast fra den Bøg som, man mener, gav Oehlenschläger inspirationen til en vis National Melodi).

Pludselig kommer den drivende ud, inde fra skoven og kredser lidt over det sted jeg står på stranden... for derefter at svæve sydover langs stranden.

WOW. Sikken en flyver. Så stor. Så majestætisk.

Sært som en oplevelse som denne, kan sætte ting på plads. De tanker jeg gik og delte med min himmelske Far... de får pludselig en anden drejning. 

Godt 'puffet' !

Bliv klippet, og hold dig ung !

Det er lidt sjovt med Bøgen.

Når Bøgen springer ud om foråret, glæder vi os over det lysegrønne skær, der er i Bøgeskoven.
Når det bliver efterår, smider Bøgetræerne alle deres blade og vi kan begejstret 'sparke' os vej igennem de tusinder nedfaldne blade.

Men Bøgehækken, den holder bladene på hele vinteren... hvad er nu det ?

Det er det rigtig sjove ved Bøgen.
De unge Bøge, holder bladene helt frem til foråret (måske for at isolere de fine, spæde grene og stammer).
Med alderen kaster de bladene om efteråret, så vi rigtig kan se de smukke grenkroner mod efterårs- og vinter-himmelen.

Men hvis du klippe en bøgehæk, vil den opleve sig som; stadig ung. Hækken som i ser her er fra 70érne. Den er dejlig tæt hele vinteren, og skjuler et væld af småfugle der glæder sig over min Svigerfars gavmildhed, ved fuglebrættet.

Hvorfor nu al den botaniske viden...? Øh... måske bare for at sige; -"Skaberværket er genialt !"

Sjælens kystsikring

I disse dage er det 140 år siden den store stormflod ramte den sydlige del af landet.

Flere dages voldsom storvejr havde presset store mængder vand om i Østersøen. Da vandet kom tilbage, den 13 nov. 1872, gav det en højvandstigning på over 3 meter.

Mange druknede, skibe forliste og store dele af Lolland og Falster stod under vand.

Man mener det er en ulykke der kun sker med 500 til 1000 års mellemrum... derfor bygger vi diger !!!

Det er godt at kunne sikre sig. Tak til DMI og tak til de mennesker der kystsikre.

Men sæt først og fremmest; sæt din lid, til din Skaberen. Hvil i hans hånd. Find trygheden hos ham.

Vel ulykken kan ramme os alle... men som der er lovet; vi vil ikke falde ud af hans hånd... Verdens bedste kystsikring, der rækker langt ind bag døden !!!

Om modvind, skønhed og velsignelse

Hvad er skønhed ?

Dette træ er formet af vinden.
Kronen er blevet skubbet mod øst, af vestenvinden. Centimeter efter centimeter, år efter år.

Hvad er lidelse ?
Hvad er modstand ?
Hvad er det der former os ?

I dag hvor al lidelse kan lindres for penge.
Hvor vi ikke skal 'finde os' i nogen smerte, og modstand.
Når det at leve enkelt kun er for overskuds mennesker.

Hvor i himlens navn finder vi så de mennesker, der er villige til at stå på denne udpost ? Længst ude på kanten.
Hvor er de, som ikke spørger efter sikring med livrem, seler og policer ?

Hvornår er dette land sidst blevet gennemvandret af mennesker, der har velsignet landet og dets beboer;  frem for at søge egen velsignelse og trivsel ?

Træet her vælter nok i havet i løbet af de næste par år. Så står der nogle andre lige bag ved, og når de styrter ned på stranden, står der igen nogle lidt længere inde.

Det er blot et træ... og jeg blot et menneske... og du...?

I dødens og eftertænksomhedens have !

Det er efterår.
Det har været Helgens dag.
Det er tid til eftertanke.

Hvad er et liv ?
Hvad skal leves ?
Hvad skal dø ?

Kun med ALLE farver bliver livet SANDT farverigt.

Må vi aldrig glemme at vi skal dø !
Må vi aldrig glemme at vi skal leve !
Må vi aldrig glemme at vi skal genopstå !

Isterninger i den kolde vinternat !

Hvad er Guds Nåde og Nærvær for den der ikke mener at have behovet for Nåde og Nærvær ?

Det er vel som;

• en varmeblæser på en stegende hed sommer dag, eller som 
• isterninger en isnende kold stjerneklar vinter nat.

Det giver ingen mening !!!

Men for os der mærker 'tomheden' og 'ensomheden' inden i. Der inde hvor behovene ikke dækkes, af noget man kan købe sig til, eller grave sig frem til på denne klode.

Vi ved hvad kulde betyder på en varm sommer dag... eller varme i den kolde vinter nat...
...Nemlig ALT !!!

Gud, giv mig store ører og en lille mund

Fedtet, sødt, klæbrigt, nødde kansende arabisk kage, følger den danske kaffe hen over ganen.

Olie, dollars og Frankrigs indvirkning på nyere Irakisk historie.

Jesus på æslet, som han lige har 'lånt' uden at spørge, på vej ind i Jerusalem. Æslet, et ung hun-æsel... det ynkeligste af alle af datidens transport midler. Kongernes konge, ridende ind til folkets jubel.

Nineve, Noa´s ark, Ur, Abrahams efterkommer.

Alt dette oplevet på en stille november aften i Danmark. Verden er en pose af de lækkereste blandede bolscher og Gud så velsignende.

Må mine ører dog blive så meget større og min mund, så meget mindre... Verden venter bare på at blive oplevet... og Gud ønsker bare at velsigne...

At leve - som i Himlen - som hund og kat...

Vores hankat hedder 'Katte-kismus', eller bare 'Katte'.

Katte er ude de fleste nætter og kommer først hjem - fra natte-jagten - når vi andre står op... eller vi står op når Katte kommer hjem!

Vi har nemlig - som nogen bekendt - også Jenka; en "West Highland White Terrier"*). 

Jenka hjælper Katte, med at vække os - tidlig morgen - så VI kan gå ud og låse op for Katte.

Selvfølgelig skal Katte jages hen over gulvet til kattemaden, men ellers er der en besynderlig harmoni mellem de 2.

Da jeg kommer hjem fra kirken i dag ligger Katte i hundekurven, ved siden af Jenka's elskede sovedyr... som vi andre ikke skal prøve at 'stjæle' !!!

Det minder lidt om det Esajas skriver om 'på den nye jord'...

Es 11:6-9

Ulven skal bo sammen med lammet, panteren ligge sammen med kiddet;

kalv og ungløve græsser sammen, en lille dreng vogter dem.

Koen og bjørnen bliver venner, deres unger ligger sammen, og løven æder strå som oksen.

Spædbarnet leger ved slangens hule, det lille barn stikker sin hånd ind i hugormens hul.

Ingen volder ondt eller ødelæggelse på hele mit hellige bjerg;

for landet er fyldt med kundskab om Herren, som vandet dækker havets bund.

*) bemærk venligst det keltiske islæt ;-)

'Dog-fight' på vej i kirke

Sådan går det når man kun har en telefon med... så må man beskrive hvad man ser - med ord;

Nederste i billedet er der en Musvåge. Over den er der et par Råger eller Krager, der forsøger at jage Musvågen væk.
Måsvågen kredser sindigt rundt, medens den langsomt bevæger sig ud af angrebs zonen. Store kloge fugl.

"Vælg dine kampe med omhu"

Musvågen er en glimrende jæger, men jagten bliver sommetider ødelagt af disse sort-vingede 'spektakel-magere'.
Lidt på samme måde oplever jeg også mit liv, til tider, kan ødelægges af sorte irriterende tanker og bekymringer...

Må jeg dog blive bedre til at bevæge mig ud af 'spetakel-mager-zonen' og ind i større Guds nærvær... eller kald det bare; ind i Guds Nåde...

Vinter... ja, men også Jul !!!

Kolde november aften. Uden særlig megen varme-håb. Ingen 'mildning' af luften, for den klippede terrier.

Kan i huske i sommers, da vi ikke kunne få tøj nok af ? Den gang vi krøb ind i skyggen, for at skjule os for den varme sol. Hvor tørst og væske mangle kunne mærkes helt inderst inde.

Nu er det længe siden...

Foran os ligger vinteren, hvor vi rykker tættere sammen, for at holde varmen. Vi tænder stearinlys og laver varme drikke. Vi bider tænderne sammen og holder ud... det vil kun blive mørkere... og koldere.

Og alligevel ved vi det; en dag bliver det vintersolhverv. Vi mødes ved Engsøen med fakler og lys. Vi synger og danser til lysets Herres pris... og så bliver det ikke mørkere.

Gud være lovet fordi der er en grænse for mørket ! At mørket ikke fortsætter... at vi ikke er i Narnia og Jenka ikke er Faunen Tumnus...
Nej, vi er ikke i klædeskabet; hvor der er: "always winter but never Christmas"

Vi er i Danmark... og det skal nok blive jul... også i år !!!

Alt inkluderet...

 Det er ikke let at være hund !

Slet ikke når man er alene hjemme med, husets herre, som har inviteret hele den keltiske studie gruppe, på besøg i aften.

Så bliver restrektionerne lidt stramme.

Som aftenen skred frem blev det vanskeligere og vanskeligere at leve op til alle kravene om at

• holde afstand til gæsterne, 
• lade være med at tigge, 
• blive på gulvet o.s.v.

Som oplægsholder og - som sagt - husets alene-herre, kommer jeg til kort.
Det er ALLE skabninger der skal behandles med respekt og omsorg.
Og hvis ikke andre vil gøre det, er det godt at Ulla er med i  studiegruppen.


Der blev plads til en mere i sofaen. Der var også plads til en lille snak og til sidst også et lille 'ord'.

Er det plat ?
Sådanne ville jeg nok engang have tænkt.

Men når Gud nu beder os om at være ansvarsfule forvaltere af HELE skaberværket, gælder det også de 'umælende dyr'.

Nogle steder er det 'lov' at hunde ikke går i møblerne... Andre holder hunden i en kæde uden for huset... Sådanne er det så forskelligt.
Afgørende er det at alt er skabt af Ham, og vi er forpligtiget til at tage omsorgsfuldt vare på den mindste skabning, både blandt mennesker og dyr.

Jenka, sover sikkert bedre i aften, hvor hun blev en del af den keltiske studie gruppe... så tak Ulla at du inkluderede hende !!!
Håber også den hjemløse, nede på gaden, sover godt i nat...

 

Det vigtigste sted i verden...

Et af de vigtigste steder i min verden, i dag.

• En karmalitter-bedeskammel, 
• en keltiske tidebønnebog ("Du er min ø i havet" af Ray Simpson), 
• nedenunder ligger Bibelen, 
• 2 muslingeskaller fra tidevands øen Lindesfarne (The Holy Island), 
• et kors fra den etiopiske kirke, 
• 2 lys, 
• en lille fin dug, D. har fundet,
• og så et af børnens 'spædbarns-fåreskind'

Hvorfor er dette sted så fantastisk ?
Fordi det er et mødested !

Det er et mødested med historiens vingessusen... med hellige koptere, keltiske kristne munke på en ø i Nordsøen, og et møbel som munke har kæmpet åndelige kampe på... og så vores dejlige børns tæppe som de lå så trygge på, som små.

Men mest er det et mødested med den Treenige Gud... WOW ... Fortæl mig om noget der er vigtigere - ja, dit 'sted' måske ?

Byens pulsslag...

Skanderborg Motorvejen set fra Bøgeskoven !!!

Kan i høre det ?
Byens pulsslag !

Skanderborg Motorvejen.
Morgen trafikken.
Og stål-elmastens knitren i den rå våde morgen.

Mennesker ind mod byens arbejde og travlhed.
Elektricitet ind mod byens industri og butikker.

Om morgenen ind -
om aftenen ud.

Byens pulsslag !

Gud er over alt... også i det dynamiske bysamfund.

Jeg må prise Skaberen af skovens skønhed og at han har velsignet os med et land med en infrastruktur der minder om alt andet i skaberværket... med puls og liv.

Glem ikke Gud i byens rum og mylder af liv... og glem ikke at bede for livet i dette rum og velsigne det !!!

Djævelen hader hunde... og alt andet vi glæder os over

Det har lige været weekend. En af de travle af slagsen. Men også en dejlig weekend. En velsignet weekend. En weekend der gør en mandags-fridag guld værd.

Jeg kikker på vores hund, Jenka. Hun forstår det. Hun lægger sig på udhus-taget og nyder solen. Endnu kan hun fornemme varmen fra den store runde skive, selv om den har bevæget sig langt mod syd i sin bane.

Hun griber øjeblikket. Hun glæder sig når der kommer gæster (særligt nogle helt specielle af slagsen !). Hun glæder sig når han-hunden over ved genboen gør. Hun glæder sig over at katten kommer ind om morgenen. Hun glæder sig når der bliver sagt; - "Gå tur !". Hun glæder sig når hun kan  sove ind, en armslængde fra Dorthe (min dejlige kone).

Hildegard von Bingen skulle have sagt; - "Djævelen hader hunde, fordi de er trofaste over for mennesker". Jeg tror faktisk djævelen hader alt hvad vi glæder os over i skaberværket og vil til enhver tid 'forvrænge' det til egen fordel.

På lørdag er det Skt Mortens aften. Han er også skytshelgen for husdyrerne... (mon det også gælder for gæssene ?) ... Måske skulle vi give Jenka lidt ekstra godt at spise den aften !!!

Fredag... i Rødby, ved Jerusalem og i Brabrand

Det er fredag.

I det keltisk inspirerede fællesskab "Community of Aidan and Hilda" (DK: Anam Cara Denmark) er ugedagenes andagter temaopdelt.
Mandagen er f.eks. med fokus på 'Skaberværket'.

Fredag har vi fokus på fredagen over alle fredage; 'Langfredagen' i påsken.

Jesu dødsdag.

Mørk og dyster er alt i sin fremtoning.
Gennembanket og tortureret bære Jesus, Guds Søn, sit eget kors, ud af byen.
Han bliver lagt ned på korset. Hans oprevne ryg presses mod træet og han nagles fast.

Korset rejses. BUMP.

Scene for scene udspiller sig på Golgata. Godhedens og kærlighedens totale nederlag... tror man !!!

Men pludselig ryster jorden, grave åbnes og forhæng i templet rives itu...

Og Esajas´ ord (som blev læst i morges) runger fra fortiden: "Men han blev gennemboret for vore overtrædelser og knust for vore synder. Han blev straffet, for at vi kunne få fred, ved hans sår blev vi helbredt..." (Es 53:5)

Og dette kors som hænger på vores (lidt støvede) væg, er savet ud af Moseeg fundet i Rødby Fjorden. Dateringen lyder på; 3000 f.kr.

Dvs: Da Esajas udtalte profetien havde egetræet stået ved Rødby i 2500 år...
500 år efter hænger Jesus 'gennemboret' på korset ved Jerusalem...
5000 år efter glæder vi os stadig over denne 'Langfredag'...
hvor skaberværket blev rystet af Gud Faders enestående Frelsesplan.

Lys stråler frem...

Jeg ved godt de fleste tænker det er tilfældigt, men jeg elsker når HAN gør det !!!

I går morges (på min fridag) holdt jeg min lille bedestund, i stuen med udsigt mod syd.

Jeg sad og læste Salme 97;  - "Lys stråler frem... (v.11)" og i det samme brød solen igennem de grå skyer.

"...glæd jer i Herren, og lovpris hans hellige navn" (v. 12)

PS. Ja, jeg ved godt at solen... ikke er så højt på himlen om morgenen... men jeg havde jo fri ;-)