søndag den 11. november 2012

At leve - som i Himlen - som hund og kat...


Vores hankat hedder 'Katte-kismus', eller bare 'Katte'.

Katte er ude de fleste nætter og kommer først hjem - fra natte-jagten - når vi andre står op... eller vi står op når Katte kommer hjem!

Vi har nemlig - som nogen bekendt - også Jenka; en "West Highland White Terrier"*). 
Jenka hjælper Katte, med at vække os - tidlig morgen - så VI kan gå ud og låse op for Katte.

Selvfølgelig skal Katte jages hen over gulvet til kattemaden, men ellers er der en besynderlig harmoni mellem de 2.

Da jeg kommer hjem fra kirken i dag ligger Katte i hundekurven, ved siden af Jenka's elskede sovedyr... som vi andre ikke skal prøve at 'stjæle' !!!

Det minder lidt om det Esajas skriver om 'på den nye jord'...


Es 11:6-9
Ulven skal bo sammen med lammet, panteren ligge sammen med kiddet;
kalv og ungløve græsser sammen, en lille dreng vogter dem.
Koen og bjørnen bliver venner, deres unger ligger sammen, og løven æder strå som oksen.
Spædbarnet leger ved slangens hule, det lille barn stikker sin hånd ind i hugormens hul.
Ingen volder ondt eller ødelæggelse på hele mit hellige bjerg;
for landet er fyldt med kundskab om Herren, som vandet dækker havets bund.

*) bemærk venligst det keltiske islæt ;-)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar