fredag den 2. november 2012

Fredag... i Rødby, ved Jerusalem og i Brabrand

Det er fredag.

I det keltisk inspirerede fællesskab "Community of Aidan and Hilda" (DK: Anam Cara Denmark) er ugedagenes andagter temaopdelt.
Mandagen er f.eks. med fokus på 'Skaberværket'.

Fredag har vi fokus på fredagen over alle fredage; 'Langfredagen' i påsken.

Jesu dødsdag.

Mørk og dyster er alt i sin fremtoning.
Gennembanket og tortureret bære Jesus, Guds Søn, sit eget kors, ud af byen.
Han bliver lagt ned på korset. Hans oprevne ryg presses mod træet og han nagles fast.

Korset rejses. BUMP.

Scene for scene udspiller sig på Golgata. Godhedens og kærlighedens totale nederlag... tror man !!!

Men pludselig ryster jorden, grave åbnes og forhæng i templet rives itu...

Og Esajas´ ord (som blev læst i morges) runger fra fortiden: "Men han blev gennemboret for vore overtrædelser og knust for vore synder. Han blev straffet, for at vi kunne få fred, ved hans sår blev vi helbredt..." (Es 53:5)

Og dette kors som hænger på vores (lidt støvede) væg, er savet ud af Moseeg fundet i Rødby Fjorden. Dateringen lyder på; 3000 f.kr.

Dvs: Da Esajas udtalte profetien havde egetræet stået ved Rødby i 2500 år...
500 år efter hænger Jesus 'gennemboret' på korset ved Jerusalem...
5000 år efter glæder vi os stadig over denne 'Langfredag'...
hvor skaberværket blev rystet af Gud Faders enestående Frelsesplan.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar