Bladfald i 'dødens have'

Bladene falder.
Nogle træer lader dem falde langsomt og over tid.
Andre kaster det hele, som var det en sommerkjole.

Nøgne står kronen.
Det gule klæde, dækker jorden.

Her på kirkegården fejes klædet snart op.
I stedet dækkes gravene af grankviste.
Første søndag i advent, er det klart.

Kronen står dog fortsat nøgen.
Grenene tegner streger på den blå himmel.
Melder klar til frost, klar til vinter.

Stammen har fået en år-ring mere.
Rod nettet har bredt sig yderligere.

Kom an vinterstorme.
Kom an kolde vind.
Kom an isslag og sne.
Kom an, alt det som er vinter.

Vi vil med træet kæmpe os igennem, kulde og frost.
Vi vil tage om de små kviste og se næste års skud.
Vi vil minde hinanden om at;
uanset hvor små og uanselige de små skud er,
så gemmer de alt det der skal bruges til foråret.

Vi vil kikke os omkring i troens have.
Vi vil tage om de små kviste på troens træ.
Vi vil kysse dem, holde dem ind til hjertet.
Vi vil minde os selv og hinanden om ordene;

"Det er fuldbragt !"

Og troens øje ser ikke 'dødens have' - men LIVETS HAVE !