"Alt har en tid" - sagde Prædikeren i det gamle testamente. (Præd. kap 3)
Dette er også et af nøgleordene i den keltiske kirke. Bevægelserne i tidevandet, åndedrættet og årstidernes gang.
Vi moderne mennesker glemmer det bare.
Gud har indrettet hele skaberværket med rytmer og pulse. Der var en tid til at grønnes, en tid til at lave fotosyntes og vindruer og tilsidst en tid til at visne og dø.
Træd dog det skridt tilbage - her i efterårets tusmørke - og forstå at intet tåler max belastning, hele tiden. Vær ydmyg over for Skaberen og spørg;
- Hvad skal efterårets eftertænksomhed bruges til ?
- Hvad forstod vi og hørte ?
- Hvad er kursen, hvor ender vejen ?
Ingen kommentarer:
Send en kommentar