Bladene har afgivet de mange værdigfulde næringsstoffer til stammen, og er blevet gule. Bladet har afgivet sine grøn-hed, og et 'afløvnings homon' løsner bladet fra grenen. Blad efter blad løsner sig, og daler ned mod jorden.
Alt har sin tid... denne sommersæson, nummer 2012 i vores tidsregning, har sin tid. Der løsnes og noget nyt kan forløses.
Stille og majestætisk bliver luften klar. Den kølige luft kan ikke rumme så megen vanddamp. Himlen bliver mere blå, mere dyb, luften mere gennemskuelig.
Efterår er forgængelighedens årstid. Forfald, henfald, dødsfald.
Men for enhver som ejer troen på et evigt liv, er det håbets tid. Det er tid; for at se forgængeligheden i øjenene, men også tid for at se ind i den klare, kolde efterårsluft... og se længere.
På den anden side... på den anden side den lange vinter, venter et nyt forår. Se igen på grenen der har mistet sit sidste blad; der´ sidder de nye færdigudviklede knopper, klar til forårets varme og liv.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar