Se horisonten rundt, det mindste og ind i solen...

Livet er en forunderlig gave...

Vi glemmer det bare så let.

Mange ting vil tage fokus, og vi står der igen og beklager os over, økonomien, helbredet, arbejdet (eller mangel på samme), travlheden, tiden, de andres fejl (og hvis vi tilfældigt finde fejl hos os selv; vores egne)...

Så glemmer vi at se os omkring.

De keltiske kristne talte om at 'få ørnens øje'.

• Ørnen kunne flyve højt og kunne se horisonten rundt. 
• Samtidig kunne den svimlende langt og der se det mindste bytte. 
• Og så havde de en forestilling om at ørnen kunne se ind i solen, som den eneste skabning, uden at blive skadet.

Vi har brug for også at kunne hæve os op over vores små genvordigheder, sorger, frustrationer og se 'horisonten rundt'.
Og så har vi brug for at kunne se det (og de) små i det store.
Til sidst har vi muligheden for at se ind i det 'hellige' og mægtige... ind i det der er større end os selv.

Og så forstår vi at livet er herligt og rigt...